Live Help
 
 
Print siden

Hvordan fungerer spamfiltret, og hvordan justerer jeg det?

Vi har som standard aktiveret og indstillet dit spamfilter, men du kan naturligvis selv påvirke disse indstillinger.

Nogle af indstillingerne kan du som mailbruger selv stille på, og andre er det kun domænets administrator der kan ændre.

Som bruger kan du bestemme hvad der skal ske med mails der falder indenfor filtrets grænser for lav-, medium- og høj spamscore.

Du kan vælge imellem at der ikke skal ske noget, at mail'en skal i mapppen Uønsket post (hvorfra den som standard slettes efter 14 dage), at tilføje en tekst, f.eks. [SPAM-HØJ] til mail'ens emnefelt eller Slet mail'en (har skal du være meget forsigtigt - der er ingen mulighed for at genfinde en slettet mail ved denne valgmulighed).

For at finde mulighederne skal du i Indstillinger vælge Filtrering, og endelig Spamfiltrering.

Ved at bledre mellem de tre faner, kan du se hvordan de nuværende indstillingerfra vores eller fra din administrators side ser ud. Hvis du vil ændre på indstillinger, skal du først flytte markeringen på fanen "Valg" til "Overskriv spam indstillinger for denne konto". Skulle du senere fortryde dine ændringer, kan du altid flytte markeringen tilbage til "Benyt standard spam indstillinger".

Nedenstående vægte kan kun ændres af din domæneadministrator.

 

Som domæneadministrator kan du i Indstillinger vælge Domæneindstillinger og dernæst Spam-filtrering. Nu vil du så have mulighed for at vælge vægten af de forskellige fltre. Du deaktiverer et filter ved at give det værdien 0. Indstillinger der rettes her, gælder for alle brugere på dit domæne, også fremtidige.




 
 


GULLESTRUP.NET APS
GADEGÅRDSVEJ 33
7400 HERNING
TLF: +45 88 70 72 00
Telefontid:
Ma - To Kl. 10.00 - 19.00
Fredag Kl. 10.00 - 16.00